LOGIN

Please login

E-mail
Password

Create user
Forgot password
F.A.Q.
Q: Er Paw og Lina kærester/gift?

A: Nej. Vi blev gode venner da vi var 14-15 år, så blev vi kærester da vi var 17-18 år og vi stoppede med at være kærester ca. fire år der efter. Vi opfatter nærmest os selv som bror og søster nu om dage. 

Q: Har I kærester?

A: Ja. Paw har Ditte og de har været sammen siden 2003. Lina har Kasper og de har været sammen siden 1999.  

Q: Har Infernal været tre engang?

A: Ja. Søren Haahr var med til at grundlægge Infernal og var med på hele første album + han har været med som feature på Banjo Thing fra 3. album. 

Q: Hvorfor forlod Søren Haahr Infernal?

A: Søren var DJ og har et enormt drive. Til gengæld har han ingen tålmodighed og alting blev meget svært og meget tidskrævende på 2. album. Det havde han ikke temperament til og vi blev enige om, at han skulle fokusere på at drive sin tourproduktions-virksomhed, som han havde startet og så ville vi køre Infernal videre. Vi er stadig gode venner og ses privat.
Desuden kørte han vores tourproduktion indtil han solgte firmaet og han var en overgang også vores lydmand. 

Q: Hvor gamle er Paw og Lina?

A: Paw er født d.30 juli 1977 og Lina d. 12 august 1976. Så kan du selv regne resten ud. 

Q: Hvor bor vi?

A: Paw bor på Frederiskberg, Lina bor i Ørestaden. Infernals studie ligger i Valby-området. 

Q: Har vi søskende?

A: Ja. Paw har en ti år ældre storesøster, Tina. Lina har en lillesøster på otte, Frederikke (og ja, det er en ”halv-lillesøster”, som hun deler Far med). 

Q: Hvor længe har I lavet musik?

A: Paw startede på Amiga 500 tilbage i 1989. Det var meget skorpet og amatør-agtigt. Lina begyndte at blande sig omkring 1993 og det blev mere seriøst i 1994, hvor Paw fik kontrakt og udgav en single med sit første band, XL-Vision. Paw og Lina fik sammen med to andre kontrakt i 1996 og udgav singlen ”Hit Me In the Ass” under navnet Bordeaux. I 1997 fik Lina, Søren og Paw kontrakt som Infernal og udgav debut-singlen ”Sorti de l’Enfer”. 

Q: Hvor længe har I kendt hinanden?

A: Vi mødtes gennem fælles venner i slutningen af skolesommerferien, sommeren 1991. 

Q: Hvor mange er I i bandet?

A: Reelt set er det Paw og Lina der ”er” den. Det er os, der skriver og producerer musikken (ind imellem med hjælp fra co-writers og producers), men tingene bliver lavet af os i vores studie. Efterhånden har vi dog fundet et fast hold af musikere, som vi benytter os af til de ting, vi ikke selv kan i studiet (som f.eks. at spille akustiske trommer og spille guitar).
Det er i reglen ca. de samme mennesker, vi bruger når vi spiller live og de er som følger: guitar: Jimmy Dee, trommer: Thomas Holmen, additional keyboards og kor: Anders Øhrstrøm, sækkepibe: Sune Harboe Larsen, additional vocals: Line Krogholm. Og så er der selvfølgelig Paw på lead-keyboard og vokal samt Lina på lead-vokal.  

Q: Hvornår startede Infernal?

A: Første single udkom i november 1997. Nummeret var baseret på et nummer, der blev fremført på Diskotek IN i maj 1997, men bandet blev som sådan grundlagt i tiden før release – altså i sensommeren 1997. 

Q: Hvem laver musikken?

A: Det gør Paw og Lina. Vi har vores eget studie, hvor vi skriver, producerer, indspiller og mixer alt. Fra tid til anden arbejder vi med nogle forskellige sparringspartnere. Oftest er det Adam Powers til skrivning af melodier (sang). Der er også en masse andre, men der er så mange og det er begrænset hvor stort et vedvarende bidrag, de har været, så der må du tjekke de forskellige plade-covers for nærmere detaljer. 

Q: Spiller I live?

A: Ja. Mange tror at især trommerne er umulige at lave live i vores musikalske univers, hvis ”lyden” skal være tro mod genren. Det antages bl.a. fordi mange bands i vores genre – lige fra Aqua til Faithless – har valgt at (i vores øjne) ”forbryde” sig mod genren og spille med et traditionelt rocktrommesæt med traditionel rock-lyd, når det for alvor skal gøre live og uden backing-track af nogen art på rytmesiden. Imens andre – fra DJ Aligator til Chemical Brothers og Basement Jaxx – vælger ganske enkelt at lade grundbeatet (stortromme, snare/clap og hihat) blive afviklet fra et track (harddisc-recorder/computer eller andet medie) og så supplere det med live percussion/syn-drums el.lign..
Det har fra start været essentielt for os at bibeholde ”dance”-lyden i bunden (den multi-processerede/comp.’ede stortromme, som kan skrues uendeligt højt op i mixet, da den ikke vil feed’e eftersom den ikke er akustisk, snare’en/lilletrommeslaget/clap’et på to og fire, som sjældent lyder som en reel akustisk lilletromme og ofte er en kombination af flere clap/snare-lyde osv.).  
Samtidig ville vi have den totale frihed, der ligger i at det hele spilles live af en levende musiker, som kan improvisere, forlænge og forkorte efter det samlede bands for-godt-befindende.
Den løsning vi fandt bedst er noget man kalder ”triggers” om dem er der masser af andre bands i verden, der benytter sig af, men det er sjovt nok ofte heavy rock musikere!?
Hvis du er nysgerrig, så kommer her en forklaring på hvordan vi har valgt at være live OG tro mod vores genre:
Trommeslageren spiller beatet hele vejen igennem på alle numre. Men hvordan kan stortromme og lilletromme/snare-slag så lyde præcis som på pladerne? Det er fordi, han spiller med de her triggere på stortromme og den ene af de to lille-trommer, han spiller med (den anden holdes akustisk til brug ved f.eks. ”fill”s). En trigger, er en fætter, der opfanger, når skindet slås an og så sender signalet til en sampler, som afvikler henholdsvis den originale snare eller den originale stortrommelyd fra det pågældende nummer. Fra nummer til nummer varierer stortromme-lyde og lille-tromme-lyde og derfor skifter trommeslageren sampler-program fra nummer til nummer, så det altid er den rigtige lille-trommelyd og stortrommelyd i hvert nummer. Med andre ord spilles alle slag rigtigt og 100% live af trommeslageren blot hører publikum ikke lyden af det akustiske skind, men derimod den lyd, sampleren bliver ”bedt om” at afvikle for hver gang triggeren opfanger at trommeslageren har  anslået skindet.